Hayden Wilde vinder et vanvittigt IRONMAN 70.3-verdensmesterskab
Den newzealandske OL-sølvvinder fra Paris 2024, Hayden Wilde, vandt i morges IRONMAN 70.3-verdensmesterskabet i Nice efter et hæsblæsende race. Han sluttede foran norske Kristian Blummenfelt, der løb et utroligt halvmaraton på 1.05.12 og kæmpede sig op på andenpladsen. Den forsvarende mester, belgiske Jelle Geens, tog tredjepladsen. Bedste franskmand blev Simon Viain på 13. pladsen.
Den newzealandske triatlonsstjerne Hayden Wilde viste endnu en gang sin klasse i Nice i dag, hvor han vandt IRONMAN 70.3-verdensmesterskabet 2026 efter et race med et af de stærkeste felter i den ikoniske konkurrences 20-årige historie. Det var hans første titel på distancen, efter at han i 2024 blev nummer to ved VM på hjemmebane i Taupō, New Zealand.
Wilde kom op af vandet som nummer 22 efter de første 1.900 meter, blot 16 sekunder efter amerikaneren Seth Rider, der førte den første gruppe på 27 mand.
Allerede på de første cykelkilometer begyndte newzealænderen at hente konkurrenter. På stigningerne viste han både tålmodighed og beslutsomhed. Han nåede toppen af Col de Vence på syvendepladsen, kun 37 sekunder efter fronten.
På nedkørslen mod Nice satte Wilde farten op og sluttede sig hurtigt til frontgruppen på fem mand (se længere nede). Han leverede dagens næstbedste cykeltid og kom ind i T2 som nummer to, kun 11 sekunder efter den overraskende førende italiener Michele Bortolamedi .
Allerede på de første løbekilometer lukkede newzealænderen hurtigt hullet og så ud til at styre kræfterne midtvejs. Men den forsvarende belgiske mester Jelle Geens og nordmanden Kristian Blummenfelt lagde hårdt ud og tvang Wilde til igen at skrue op for tempoet for at holde de to forfølgere bag sig.
Newzealænderen havde til sidst nok afstand til at vinde i 3.50.51, 18 sekunder foran Blummenfelt. Den forsvarende IRONMAN 70.3-verdensmester, Jelle Geens, tog tredjepladsen.
Det er fantastisk at kunne gennemføre et race som det her. Jeg løb ned ad Promenade des Anglais, og omkring 15-kilometermærket føltes benene virkelig gode. Jeg tænkte: “Ja, den her boks har vi kunnet sætte kryds ved siden Taupō, nu skal jeg bare fortsætte fremad.” Så kom jeg til 19 kilometer, og jeg måtte virkelig grave dybt. Der var stadig 32 sekunder, så jeg lavede beregninger i hovedet. Jeg tænkte, at jeg skulle holde omkring 3.10/km for at vinde. Kristian skulle så løbe under 3.00/km for at hente mig. Jeg sagde til mig selv: fortsæt, fortsæt, kom over den lille forhindring og nyd nedløbet. Jeg har stadig svært ved helt at forstå det, hvis jeg skal være ærlig, men det er virkelig dejligt, at det lykkedes.
Den sidste løbesektion gennemførte han uden ur på håndleddet, hvilket gjorde det sværere at styre løbet. «Da jeg forlod T2, havde jeg alle mine ting i hænderne, og jeg ramte mit ur. Jeg tror, jeg sendte det helt ud til marinaen, hvilket var ret frustrerende. Når jeg ser tilbage på løbet, var det ikke perfekt for mig. Der var nogle fejl, men jeg er virkelig tilfreds med den måde, jeg håndterede løbet på», fortsatte han. «Fem kilometer før mål lykkedes det mig at holde fast. De sidste to kilometer var meget hårde, men Kristian har en fremragende formulering: “Det er værre at tabe.” Og ja, det er helt klart tilfældet. Så at have holdt fast i den afstand er virkelig noget særligt.»
Kristian Blummenfelt gav alt, hvad han havde, helt til målstregen, men manglede få meter for at tage sejren.
Jeg tror, jeg tabte løbet på cykelnedkørslen. Jeg kunne ikke holde mig sammen med Gustav Iden, Marten Van Riel eller Nick Thompson. De tre kørte fra os, og jeg troede, at jeg ville tabe endnu mere tid. Jeg var to minutter efter på toppen og tænkte, at der måske ville komme to minutter mere på nedkørslen. Men det var positivt, da jeg hørte, at der kun var to et halvt minut. Benene var gode på den sidste del af cyklingen, så jeg troede, at jeg havde et solidt løb i mig, og jeg var egentlig tilfreds med min præstation. Men det er selvfølgelig blandede følelser at tabe et løb som det her på en nedkørsel mod Hayden. To et halvt minut ved starten af halvmaratonen er meget, selv om jeg lykkedes med at hente det på Geelong for seks måneder siden. Det var endnu en episk kamp, det er bare ærgerligt, at jeg denne gang stod på den forkerte side af resultatet.
Blummenfelt scorede dog vigtige point frem mod det kommende IRONMAN-VM på Kona. «Der er fire uger til det store stævne på Hawaii, så nu handler det bare om at fokusere igen. Jeg tror, at de andre, som Casper Stornes og Gustav Iden allerede ser frem mod det næste efter dette race, fordi de ikke fik det resultat, de håbede på.»
Den forsvarende verdensmester, Jelle Geens, kæmpede sig op på podiet efter at have sat cyklen i T2 som nummer 12.
Jeg synes, jeg svømmede godt. Jeg var tæt nok på fronten, og det føltes egentlig komfortabelt. På cyklen var der mange overhalinger på den første del. Men da vi ramte stigningen, var tempoet virkelig højt. Jeg manglede nok nogle watt på det tidspunkt og nåede toppen med et for stort hul. Jeg håndterede den del dårligt og kunne ikke komme med i Gustavs gruppe før T2. Jeg ville kæmpe om sejren og lagde ud i et meget højt løbetempo, før jeg blev nødt til at sænke farten. Tillykke til Kristian og Hayden, deres race var virkelig imponerende.
Tæt kamp allerede fra svømningen
60 af verdens bedste mandlige professionelle triatleter startede klokken 7 i morges i Middelhavets azurblå vand. En stor frontgruppe blev hurtigt dannet. Tyskeren Cedric Osterhold, italieneren Michele Bortolamedi og schweizeren Ben Faeh satte et højt tempo på de første 700 meter, men kunne ikke ryste de forhåndsfavoritter af sig, som var med i gruppen: belgierne Marten Van Riel og Jelle Geens, tyskeren Rico Bogen, nordmændene Casper Stornes og Kristian Blummenfelt samt newzealænderen Hayden Wilde.
Amerikaneren Seth Rider accelererede på de sidste meter og kom først op af vandet i 23.28, kun to sekunder foran Bortolamedi. Englænderen Sam Dickinson og sydafrikaneren Jamie Riddle fulgte lige efter. Løbet var allerede ekstremt tæt, eftersom de 27 første triatleter forlod vandet inden for blot 22 sekunder.
Simon Viain og Gustav Iden markerede sig på cyklen
Bortolamedi var den første ud på cykelruten, men det var Riddle, australieren Josh Ferris, og tyskerne Jonas Schomburg og Lasse Nygaard Priester der tog føringen på de første kilometer af den 90 kilometer lange rute. Som i svømningen var kampen om positionerne intens frem mod stigningen. Stornes, Wilde og Geens holdt nøje øje med hinanden og lå i top 10, da feltet ramte Col de Vence.
Franskmanden Simon Viain satte hurtigste tid på stigningen op ad Col de Vence med 26.37, men det var Bortolamedi, der først nåede toppen. Efter stigningen kastede triatleterne sig ud på nedkørslen mod Nice. Det var her, Wilde viste hele sit cykeltalent og hurtigt sluttede sig til de fem forreste. Iden udnyttede også sine evner på nedkørslen og passerede flere ryttere foran sig, mens Stornes og Rider holdt kontakt.
Mens frontløberne satte kurs mod Nice, satte Bortolamedi et sidste angreb ind og kom først ind til den anden skiftezone, tæt fulgt af Wilde, Bogen, Priester og Ferris. Iden leverede dagens hurtigste cykeltid på 2.16.43, men kom ind 54 sekunder efter førende Bortolamedi.
Et halvmaraton, der vendte op og ned på stillingen
Alle de største favoritter lagde meget hurtigt ud på løbet. Wilde tog føringen allerede efter den første kilometer, før Priester hentede ham fire kilometer senere. Geens og Blummenfelt åbnede også i et meget højt tempo. Belgieren havde vundet ni placeringer efter 25 minutters løb, mens nordmanden var rykket op på femtepladsen. Ved 16 kilometer havde de begge kæmpet sig ind på podiepladserne.
Mens Blummenfelt og Geens hurtigt hentede ind på ham, fandt Wilde nye kræfter på de sidste kilometer af halvmaratonen. Han holdt nordmanden bag sig, selv om Blummenfelt kom helt op på 18 sekunder. Hayden Wilde blev dermed den første newzealænder siden 2008 til at vinde IRONMAN 70.3-verdensmesterskabet.
Top 10 mænd
1 Hayden Wilde (New Zealand) 3.50.51
2 Kristian Blummenfelt (Norge) 3.51.09
3 Jelle Geens (Belgien) 3.52.40
4 Gustav Iden (Norge) 3.53.16
5 Lasse Nygaard Priester (Tyskland) 3.54.08
6 Casper Stornes (Norge) 3.54.23
7 Jamie Riddle (Sydafrika) 3.54.44
8 Jonas Schomburg (Tyskland) 3.55.23
9 Sam Dickinson (Storbritannien) 3.55.40
10 Michele Bortolamedi (Italien) 3.55.51
Syv franskmænd i top 11 i det samlede age group-resultat
Age group-konkurrencen, hvor 3.500 triatleter deltog, blev vundet af den neutrale atlet Evgeny Tikhonin i 4.15.24 foran schweizeren Geoffroy Bagnoud og tyskeren Thorben Scholl.
De franske amatører leverede en stærk samlet indsats og placerede syv atleter i top 11 i det samlede resultat.
Robin Lemercier blev nummer fire, og nummer to i aldersklassen 25-29 år, lige foran landsmanden Antoine Viertaix, der blev nummer fem samlet og nummer to i kategorien 18-24 år.
Alexandre Caille, vinder af IRONMAN des Sables d’Olonne i 2025 samt IRONMAN 70.3 i Tours og Vichy i 2026, blev nummer syv samlet og nummer to i kategorien 30-34 år. Foran ham sluttede Anatole Giraud-Telme som nummer otte, Brice Gayant som nummer ni, Victor Tourde som nummer ti og Florian Richard som nummer 11.
Richard Sumpter blev nummer tre i kategorien 45-49 år.
Laurent Lambert vandt kategorien 50-54 år, mens Christophe Bastié vandt kategorien 55-59 år.
Christian Masera og Jean-Luc Franchi blev henholdsvis nummer to og tre i kategorien 65-69 år, mens Gilles Macherey blev nummer fire i kategorien 70-74 år.
Jean Marc Primault og Thierry Poynard blev henholdsvis nummer to og tre i kategorien 75-79 år, mens Albert Dulac vandt kategorien 80-84 år i 8.12.08.