Efter OL-titlen i Paris 2024 tog britiske Alex Yee i 2026 fat på arbejdet igen efter et bemærkelsesværdigt maratoneventyr i 2025. Valence Triathlon-atleten ser tilbage på nogle stærke år og fortæller om en fremtid, der stadig ligger på den olympiske triatlondistance. Interview.
Alex, hvordan oplevede du og fordøjede du din OL-titel i Paris?
Paris var et fantastisk øjeblik, men jeg ville ikke have, at det skulle være målstregen. Jeg tog mig tid til at nyde det sammen med alle dem, der havde hjulpet mig med at nå dertil, og så gik jeg hurtigt i gang igen. Medaljen giver naturligvis selvtillid, men det, der først og fremmest driver mig, er vejen videre og ønsket om fortsat at udvikle mig.
Var det svært at finde motivationen igen efter så stor en præstation?
Jeg tror, det er naturligt at træde et skridt tilbage efter en olympisk cyklus. Da jeg først havde sat mig nye mål, kom motivationen helt af sig selv. Det, der altid har drevet mig, er ikke at sætte et flueben eller vinde en titel, men at blive en bedre atlet!
Jeg er nysgerrig efter at se, hvor langt jeg kan nå på maratondistancen
Tror du, at du har nået dit potentiale på maraton?
Nej, det tror jeg ikke. Mit maraton i Valencia i 2025 (2:06:38) viste mig, hvad jeg var i stand til, men også hvor meget jeg stadig har at lære. Hvis jeg en dag besluttede mig for at satse fuldt ud på distancen i en længere periode, ville jeg være spændt på at se, hvor langt jeg kunne nå.
Hvordan adskiller forberedelserne til et maraton sig fra forberedelserne til en olympisk triatlon?
Maraton kræver en langt mere specifik forberedelse med stor løbemængde og konstant fokus på løbeøkonomien. I triatlon er træningen langt mere varieret, fordi arbejdet skal fordeles på tre discipliner. Når det er sagt, giver triatlon allerede et fremragende aerobt fundament, og det er en klar fordel.
Drømmer du om at blive den hurtigste britiske maratonløber nogensinde?
Det er en prestigefyldt rekord, men jeg har aldrig jagtet tallene. Hvis jeg en dag satser på maraton, og rekorden bliver resultatet af en stærk præstation, vil jeg naturligvis være meget stolt.
Med dine stærke løbeevner, ser du så dig selv stille til start i en Ironman en dag?
I dag har jeg stadig enormt stor glæde af den olympiske distance. Jeg nød virkelig at forberede mig til og løbe et maraton, men jeg tænker ikke så langt frem endnu.
Hjalp maratonforberedelserne dig med at udvikle dig som triatlet?
Ja, helt sikkert. De fik mig til at analysere min løbeteknik, min træthed og min restitution endnu grundigere. De data, vi indsamlede med COROS under hele forberedelsen, var meget nyttige. De hjælper os med at træffe bedre beslutninger fra en træningsblok til den næste. Det er en stor fordel i planlægningen.
Du bliver stadig ofte beskrevet som »en ekstraordinær løber«. Irriterer det dig, at synet på dig bliver så »reduceret«?
Jeg forstår godt hvorfor, for løb har altid været en af mine styrker. Men man bliver ikke olympisk triatlonmester alene ved at løbe hurtigt. Jeg er stolt af alt det arbejde, jeg har lagt i svømning og cykling for at blive en mere komplet atlet.
Hvem har hjulpet dig mest med at udvikle dig i svømning og på cyklen?
Det er resultatet af en fælles indsats. Mine trænere, træningspartnere og British Triathlon har fulgt mig i mange år. Der var ikke ét bestemt gennembrud, bare masser af arbejde, kontinuitet og læring
Kan du fortælle os, hvordan du opdagede triatlon?
Jeg deltog i en mini-triatlon, der blev arrangeret i Crystal Palace, og jeg blev straks grebet af det. Jeg elskede alsidigheden i sporten, men også den gruppe af venner og træningspartnere, der hurtigt opstod omkring mig. De fik stor betydning for min udvikling.
Hvordan valgte du mellem atletik og triatlon?
Jeg har altid betragtet mig selv som triatlet. Det var ikke et nemt valg, for jeg elsker at løbe, men triatlon gav mig hele tiden nye udfordringer. Muligheden for at udvikle mig i tre forskellige discipliner tiltalte mig med det samme.
Nu retter jeg helt naturligt blikket mod OL i Los Angeles 2028 og triatlon
Hvordan ser du på starten af 2026-sæsonen?
Det er naturligvis ikke den sæsonstart, jeg havde håbet på. Yokohama, hvor jeg blev nummer fem, gav mig nogle lyspunkter, mens mine udgåelser i Quiberon og Alghero var skuffende, selv om det på daværende tidspunkt var de rigtige beslutninger. I London styrtede jeg på cyklen, men løb alligevel hurtigste tid på løbet (red.: 13:52 på 5 km) og sluttede som nummer 14. Det vigtigste er nu at lære af det hele, så jeg kan forberede de næste store mål. OL i Los Angeles er om to år, og det er naturligt, at mit fokus nu retter sig mod dem.
Følte du et særligt pres, da du skulle afløse brødrene Brownlee, Alistair og Jonathan?
De har først og fremmest været en inspirationskilde. De har sat et dybt aftryk på britisk triatlon og vist, hvad der var muligt. Jeg har altid ønsket at skabe min egen vej, samtidig med at jeg har enorm respekt for den arv, de har efterladt sig.
Hvordan opstod din forbindelse til Valence Triathlon Club i Frankrig?
Klubben troede på mig på et tidspunkt, hvor jeg endnu ikke havde opnået noget nævneværdigt. Den støttede mig enormt i mine første år. Valence Triathlon Club har en stærk elitekultur, og det franske Grand Prix er formentlig en af verdens hårdeste serier. Klubben spillede en afgørende rolle i min udvikling.
Hvordan forbereder du dig til OL i Los Angeles 2028?
Mit mål er ganske enkelt at udvikle mig lidt hver sæson i alle triatlons tre discipliner i stedet for at tænke for langt frem. Hvis jeg fortsætter med at gøre fremskridt på en stabil måde, håber jeg at ankomme til Los Angeles i min bedst mulige form.
Hvilken rolle spiller de berømte data i din træning i dag?
Jeg har altid kunnet lide at holde mine egne fornemmelser op mod objektive data. Pulsen er en fremragende indikator, når man skal sikre, at de lette pas virkelig er lette, og at hver træning udløser de ønskede tilpasninger. Med COROS følger vi også udviklingen i min restitution og træningsbelastning på lang sigt i stedet for at drage konklusioner ud fra et enkelt pas. Data skal i sidste ende understøtte processen. De kan aldrig erstatte fornemmelsen, men de gør det muligt at træffe mere velovervejede beslutninger i hverdagen.