Interview med verdensmesteren i triatlon 2026 Cassandre Beaugrand: »Indeni er jeg ikke længere den samme person«

Cassandre, det er efterhånden blevet en vane at se dig vinde. Kan du forklare, hvorfor det bestemt ikke føles sådan for dig, og hvordan du hele tiden udfordrer dig selv efter hvert løb?

Der ligger faktisk enormt meget arbejde bag en præstation, der kan se let ud. Publikum ser ikke alle overvejelserne, tvivlen og presset bag resultaterne. Det lidt mærkelige var, at jeg allerede leverede gode resultater før OL i Paris. Jeg kunne vinde løb, men det var endnu ikke noget, man kunne regne med hver gang. Det er det i højere grad i dag, og det lagde lidt mere pres på mig i løbene efter OL. Jeg kom med en anden status, og det føltes, som om jeg skulle præstere hver eneste gang.

Det var lidt svært at håndtere sidste år, men jeg formåede alligevel at levere nogle virkelig flotte løb. I år synes jeg, at jeg i højere grad har taget den status på mig og fået mere tro på mig selv, blandt andet takket være mine atletikkonkurrencer. Jeg ved, at der bliver forventet mere af mig, og det kan til tider være svært at håndtere. Man skal kunne lægge det fra sig, og det er ikke den nemmeste del af jobbet.

Hvilken sindstilstand kom du til Pontevedra i til finalen? Fuld af selvtillid, eller var der stadig en lille tvivl eller nervøsitet?

Jeg dyrker en mekanisk sport, så der kan ske mange ting med udstyret. Jeg er heller ikke immun over for et udstyrsproblem, som det skete sidste år. Jeg var en smule nervøs for finalen, fordi jeg allerede havde haft en perfekt sæson inden det løb. For mig var finalen prikken over i'et. Jeg ville selvfølgelig have været skuffet, hvis jeg ikke havde fået fuldendt sæsonen i det sidste løb.

Jeg var helt sikker på, hvad jeg ville, men der kan ske så meget i et endagsløb. Jeg ville bare ankomme med de bedst mulige forudsætninger og være i stand til at tilpasse mig. Jo bedre man er til at tilpasse sig, desto bedre går det som regel. Vi ved jo godt, at et løb aldrig udvikler sig præcis, som man har forestillet sig. Det er måske også en af mine styrker i dag. Jeg kan tilpasse mig dagens taktiske situation.

© World Triathlon

© World Triathlon

© World Triathlon

© World Triathlon

Føler du dig nu som den, alle går efter ved starten, alene mod resten af feltet?

Nej, ikke nødvendigvis, for jeg har masser af veninder i feltet. Georgia Taylor-Brown, som blev nummer to efter mig, er både træningsmakker og en rigtig god veninde. Jeg har det også rigtig godt med pigerne på det franske landshold. Jeg føler ikke, at jeg konkurrerer mod pigerne, eller at jeg er deres fjende, og det er faktisk rigtig rart. Vi kender hinanden virkelig godt, selv om man naturligvis har et tættere forhold til nogle end til andre.

Mit mål er virkelig at have så få svagheder som muligt og være så komplet som muligt. For når man ikke har nogen eller kun få svagheder, kan man tilpasse sig alle situationer.

De britiske kvinder gjorde alt for at knække dig på cyklen i Pontevedra. Hvordan oplevede du det?

For det første var de otte til start, så de satte naturligvis et bestemt præg på løbet, med flere stærke svømmere, der også kunne cykle. Pigerne med den profil forsøgte at spille deres kort, gik sammen for at komme væk og få de bedste løbere elimineret. Men jeg synes, at jeg har taget endnu et skridt på cyklen, og jeg føler mig stadig mere solid der. Mit mål er virkelig at have så få svagheder som muligt og være så komplet som muligt. For når man ikke har nogen eller kun få svagheder, kan man tilpasse sig alle situationer.

© World Triathlon

© World Triathlon

© World Triathlon

Var du nødt til at arbejde mentalt med det pres, der fulgte med din nye status?

Jeg har faktisk forsøgt at overbevise mig selv om og forstå flere ting ved mig selv. For eksempel at min identitet ikke kun er knyttet til mine sportslige resultater, men at jeg er et menneske i min egen ret. Mine resultater er selvfølgelig én ting, men de afspejler ikke hele min identitet. Som atlet bliver man ofte reduceret til sine resultater. Men når vi kommer hjem, har vi jo heller ikke lyst til kun at blive talt til om vores arbejde eller bedømt ud fra det arbejde, vi har udført.

Jeg kan godt lide at præstere, så jeg bliver skuffet, når det ikke lykkes. Men det er rigtigt, at det bliver sværere at håndtere, når det bliver til forventninger udefra. Det forstod jeg bedre i år. Jeg tror, at nogle mennesker omkring mig har givet mig nogle budskaber, der virkelig fik noget til at falde på plads. Men jeg er stædig, så det tager nogle gange tid, før tingene synker ind. Jeg tror, at jeg i stigende grad forstår, hvorfor jeg gør de ting, jeg gør. Det har hjulpet mig med at håndtere presset.

På et tidspunkt havde jeg en tendens til at tro, at løbet var tabt, hvis det gik dårligt i begyndelsen. Nu har jeg en del af mig, der siger, at alt faktisk stadig kan ske. Så længe jeg ikke har krydset målstregen, er det ikke forbi.

Du talte tidligere om at kunne tilpasse sig. Havde du en bestemt strategi til finalen, og kunne du gennemføre den, eller tilpassede du dig det, der skete undervejs?

Jeg arbejder på at være omstillingsparat, så jeg kan træffe beslutningerne, når det bliver nødvendigt. Men i denne finale forsøgte jeg i højere grad at følge min træners instruktioner. Han bad mig om ikke at brænde tændstikkerne af på en rute, der var hård for musklerne. Han ville ikke have, at jeg satte for meget over styr eller gik for hårdt til den på noget tidspunkt i løbet. Målet var at gemme så meget energi som muligt til sidst.

Jeg brugte måske lidt mindre energi på hver disciplin, og det er en smule frustrerende, når man føler sig godt kørende. Men jeg vidste, at løbet ville blive langt. Derfor forsøgte jeg at kontrollere min indsats gennem hele løbet, så jeg kunne slutte stærkt i løb. Det var alligevel ret hårdt, selv om det måske ikke fremgår af billederne. Jeg var glad for at nå i mål, for det begyndte trods alt at kunne mærkes.

Hvornår under finalen mærkede du, at titlen ikke længere kunne glippe?

Efter den første løberunde tænkte jeg, at jeg stod rigtig godt, og at jeg virkelig skulle være opmærksom på min ernæring og tage imod alle vandflaskerne ved væskedepoterne. Jeg forsøgte bare at kontrollere min indsats. Jeg vidste, at jeg var klar og havde de nødvendige kræfter til en eventuelt tæt afslutning, og det var allerede efter den første løberunde.

Med så kort afstand til 2026-sæsonen, forstår du så fuldt ud, hvor ekstraordinær den har været?

Ja, og jeg er bevidst om, at det bliver svært at få et bedre år end dette. Jeg havde en fejlfri 2026-sæson, og det virker svært at gentage sådan et præstationsniveau to gange. Derfor vil jeg tage mig tid til at nyde det og forstå, hvad jeg har opnået. Derefter vil jeg fortsætte med at forme min egen vej, som jeg har gjort indtil nu. Jeg ved, at der kommer skuffelser og perioder, hvor tingene ikke går lige så godt, men det er en del af elitesporten. Jeg ved også, at det ofte er netop de perioder, der gør det muligt at vende stærkere tilbage.

© Thomas Maheux/FFTRI

© World Triathlon

© World Triathlon

Hvordan forklarer du din dominans? Hvad har du lige nu, som de andre ikke har?

Troen på mig selv. Indeni er jeg ikke længere den samme person. Jeg kæmper virkelig til det sidste, fordi jeg ved, at der kan ske utrolig meget i en triatlon. På et tidspunkt havde jeg en tendens til at tro, at løbet var tabt, hvis det gik dårligt i begyndelsen. Nu har jeg en del af mig, der siger, at alt faktisk stadig kan ske. Så længe jeg ikke har krydset målstregen, er det ikke forbi.

Hvordan kommer resten af 2026 til at se ud for dig?

Jeg ville slutte sæsonen på bedste vis, og det har jeg gjort. Min sportslige sæson er slut. Nu står den på ferie og en Céline Dion-koncert, som jeg mirakuløst har fået billetter til.